Tyrkiet – eller Lilleasien – danner bro mellem to verdener, på den ene side Europa og på den anden Asien og Mellemøsten. Sådan er det i dag, hvor Tyrkiet nok bejler til EU’s gunst, men samtidigt har bagdøren åben for de nye stater, der opstod efter 1990 i Ruslands sydlige periferi. Sådan var det også tidligere, og Lilleasiens placering afspejler sig direkte i landets lange kultur og historie. Aldrig har det været fornemmet bedre end i dag, hvor Tyrkiets facade udgøres af en moderne, dynamisk europæisk stat, mens der bag herved gemmer sig et traditionelt orientalsk samfund, der kun ændrer sig lidt efter lidt. Vi skal på denne rejse besøge Tyrkiets mange kulturer, fra oldtidens hittitter – det første kendte folk, der talte et indoeuropæisk sprog beslægtet med vort eget –

til de græske indvandrere og romerske erobrere. På besøgslisten står bl.a. hittitternes hovedstat, Hattusas, og de græske storbyer Efesus og Hierapolis. Tyrkiet var et centrum i den tidlige kristendom, og vi skal besøge utallige af mindesmærkerne fra den kristne tid, mest uforglemmelig den snart 1500 år gamle store kirke i Istanbul, Hagia Sofia, nu et museum. I middelalderen erobrede tyrkerne Lilleasien og forvandlede området til et muslimsk land. Utallige mindesmærker har de efterladt til efterverdenen, ikke mindst de store moskeer i Istanbul af mesteren, arkitekten Mirmar Sinan. Det må samtidigt ikke overses, at det tyrkiske samfund, der i flere hundrede år var centrum for et gigantisk imperium, samlede skatte fra hele den islamiske verden. De gemmes i sultanens palads i Istanbul. Hvem vil ikke gerne her se profetens skæg!