Kontakt

Bestil program

Tidligere års introduktioner

Faglige rejseledere:
 
  Karsten Fledelius
 
  Mogens Müller
 
  Jørgen Bæk Simonsen
 
  Erik Gøbel
 
  Hans Jørgen Frederiksen
 
  Niels Peter Lemche
 
+

IRLAND

Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius

23.-31. juli 2009 (9 dage)

Under overskriften ”keltere, vikinger og normannere” har vi sammensat en spændende sommer-rundrejse på ”den grønne ø”. Irland er en forunderlig ø, hvor alle ens sanser bliver berørt på én gang. En vidunderlig natur, der optræder grøn og smilende det ene sted, barsk og vejrbidt det næste. Et land hvor fortid og landskab hører så intimt sammen, hvor historien står lyslevende overalt, lige fra den tidlige stenalders grave og kultpladser til middelalderens kristne arkitektur og de fornemme bygninger fra 1700-1900-tallet. I 9 dage skal vi gennemrejse øen fra øst til vest og fra syd til nord, med udgangs-og slutpunkt i Dublin. Vi oplever alle sider af den irske natur – Atlanterhavskysten, den blidere østkyst ud mod Det irske Hav samt midtlandet med store sletter vekslende med høje bjerge. I den tidlige middelalder blomstrede her en fremragende klosterkultur, en civilisation rig på lærdom, kunst og menneskeforståelse og med et helt unikt særpræg. Sporene af denne gamle højkultur er synlige overalt på øen: kloster-ruinerne, højkorsene, de slanke tårne, borgene og på museerne rigt illustrerede bøger og smukke kunstgenstande. Det er ikke mindst alt dette, vi skal efterspore på denne rejse til Irland.

Irland har haft en dramatisk historie, som også vi i Danmark har haft del i på vikingetiden. Særligt dybe spor har irernes frihedskamp mod englænderne i 1900-tallet sat sig, vi skal her følge i nogle af de politiske personligheders fodspor,

fra Dublins centrum med minderne fra oprøret i 1916 til det sted, hvor Michael Collins, en af de mest spændende skikkelser i frihedskampen, blev slået ihjel af sine egne, fordi han forsøgte at skabe fred og orden.

I dag er Irlands befolkning et kapitel for sig. I Irland hedder det sig, at en fremmed er en ven, man endnu ikke har mødt. Med et sådant udgangspunkt kan en rejse til Irland kun blive en stor og berigende oplevelse.


"FRA CANTERBURY TIL ROM"

"FRA LUCCA TIL BILBAO"

„DANSK VESTINDIEN“

"NORMANNERNES SYDITALIEN"

SEVILLA, CÓRDOBA & GRANADA

TYRKIET

SKT. PETERSBORG & NOVGOROD

VENEDIG, RAVENNA OG URBINO