Syrien er et af arnestederne for den vesterlandske kultur. Her boede de ældste mennesker udenfor Afrika, og her opstod for ca. 10.000 år siden den yngre stenalder med landbrug. Siden var der i Syrien, som er forbindelsesleddet mellem Egypten og Forasien, en lang række riger. I 3. årtusinde f.Kr. var Ebla, i dag Tell Mardikh, en af de største byer i verden med handelsforbindelser til Mesopotamien og til Kypern, og senere i 2. årtusinde var Ugarit/Ras Shamra, på kysten ved Latakia, den vigtigste havne- og handelsby i det østlige Middelhav med handel til Egypten, til Kreta, til Grækenland og til Hittitterriget i Lilleasien. I den klassiske periode var Antiokia Romerrigets tredjestørste by. I Damaskus fik den tidlige muslimske kultur under Omajjaderne sin blomstring og senere, i korsfarertiden, udgik den arabiske renæssance under Saladin fra Aleppo, som sammen med Damaskus er de

vigtigste „havnebyer" ved den syro-arabiske ørken. I dag finder den besøgende et Syrien, der næsten er uberørt af turisme og byder på mange store og brogede oplevelser. Ældst skal vi i Jabrud besøge de huler, hvor vore forfædre, Neanderthalerne, boede for 100.000 år siden. Damaskus, måske den ældste by i verden, der stadig er beboet, har en tusind-og-én-nat-stemning over sig, ruiner efter administrationscentre i hellenistisk-romersk-tid - Apamea og Bosra - ligger i dag som fantastiske ruinområder, ligesom Palmyra, der midt i ørkenen blomstrede i en kort periode i 3. århundrede e.Kr. Fra senere perioder står de imponerende bygningsværker, som korsfarerne og islamiske bygherrer har efterladt sig. Under rejsens forløb når vi endvidere helt ind til Eufrat-floden, hvor vi besøger byerne Dura Europos, Deir-ez-Zor og Mari.