Kontakt

Bestil program

Tidligere års introduktioner

Faglige rejseledere:
 
  Karsten Fledelius
 
  Mogens Müller
 
  Jørgen Bæk Simonsen
 
  Erik Gøbel
 
  Hans Jørgen Frederiksen
 
  Niels Peter Lemche
 
+

(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)

KULTURREJSE TIL "TOSCANAS HJERTE"

Museumsdirektør, Nivaagaards Malerisamling, Nils Ohrt

4.-13. april 2009 (10 dage)

Toscana! Bølgende bakker med vinmarker og cypresser, fjerne blå bjerge, stemningsfulde middelalderbyer med kunst i verdensklasse. Ikke for ingenting er Toscana blevet indbegrebet af Italien for mange mennesker i dag.
Det skyldes i høj grad regionens verdensberømte kunstskatte fra middelalderen og ikke mindst renæssancen, der netop så dagens lys i Toscanas hovedstad Firenze. Overdådige marmordomkirker, strenge middelalderrådhuse, statelige renæssancepaladser, heroiske statuer og formidable fresker - alt dette og meget mere er resultater af en kunstnerisk udfoldelse, der var lige så rig som nyskabende.
Med en fornem indledning i 1000-tallet kulminerer den toskanske kunst i 1300-, 1400- og starten af 1500-tallet, hvor navne som Giotto, Donatello, Piero della Francesca, Botticelli og Michelangelo blot er et lillebitte

udpluk af en liste over store mestrer, der næsten ikke tager ende.
Vor rejse begynder i Firenze, hvor vi under besøg i kirker, paladser og museer, herunder det berømte Uffizi-galleri, ser eksempler på byens rige kunstudvikling fra middelalderen til slutningen af renæssancen. Vi besøger Uffizi’erne med de mange berømte renæssancemalerier, og ellers hører Domkirken, Medicipaladset og Santa Croce kirken til det righoldige program.
Derefter følger en rundtur til det øvrige Toscana med ophold og overnatninger i den charmerende middelalderby Siena med sine fornemme kunstskatte i intakt miljø fra 1300- og 1400-årene. Undervejs besøger vi andre kulturhistoriske perler som Pisa, Lucca, Prato, San Gimignano, Volterra, Pienza, Montepulciano og Arezzo. Også her mærker vi slagene fra Toscanas hjerte i vor egen puls.


"FRA CANTERBURY TIL ROM"

"FRA LUCCA TIL BILBAO"

„DANSK VESTINDIEN“

"NORMANNERNES SYDITALIEN"

SEVILLA, CÓRDOBA & GRANADA

TYRKIET

SKT. PETERSBORG & NOVGOROD

VENEDIG, RAVENNA OG URBINO